" Sæt kærligheden fri i alle dens former og udtryk i livet og som menneske på jorden. Søg den, dyrk den og mærk den. Tillad dig selv at slippe fri fra alle de bånd, der tidligere har holdt dig fast. Lev livet i kærlighedens nærvær – uden at dømme, og ud fra dit hjerte og i kaldet fra din sjæl.
Se, dét er rejsen, som I står overfor – og som du begynder at forstå også er din rejse. For i kærligheden vil universets uendelige kærlighed og det levede liv som menneske på jorden forenes igen – en adskillelse som har varet i mange tusinde år. Men nu er sjælene på jorden (og tiden på jorden) klar til, at mennesket igen skal forenes i sjæl og krop.
Og du har en betydningsfuld rolle i den proces. Du går selv vejen, sammen med tusindvis af andre. Vid, at I går den vej, I skal. Vid, at I går forrest. For mennesket har levet i så meget utryghed (de sidste tusinder af år), at tilliden er væk. Derfor har mennesket brug for trygheden i at kunne se og mærke, at vejen bliver gået af andre før dem; før de også kan begynde at turde, før de kan begynde at åbne i tillid til, at det er den vej, de også skal. Først tøvende, og senere mere beslutsomt.
Og derfor skal dú turde gå vejen først. Ligesom mange andre sammen med dig. I er ved at finde hinanden, for også I har brug for tryghed, efter så mange år (i både dette og mange inkarnationer før) at have gået vejen alene.
Derfor sidder ensomheden dybt i mange af jer, som en grundfølelse forbundet til det at være menneske på jorden. Men ved at åbne for sjælen og for lyset, som I nu er ved, mærker I at ensomheden hører fortiden til. At I som lysende sjæle inkarneret i menneskelivet på jorden er lysende i kærlighed og evigt forbundet med den universelle kærlighed – og med hinanden.
Og det er i sandhed det, I oplever, når I nu begynder at se hinanden. Da ser du genkendelsen i den anden, som er på samme rejse som dig.
Og vid, at det i sidste ende er alles længsel at vende tilbage til og åbne for adgangen til sjælen, universets uendelighed – og den ubetingede kærlighed vi alle kommer fra. Og at det er i virkeligheden er i denne søgen efter dette, at I så ofte farer vild – relationer, ego, arbejde, ejendele. Og i rejsen med at åbne for sjælens nærvær i os selv, må vi gradvist slippe det hele, i det tempo vi er klar til.
Herefter følger der en fase af dyb ensomhed, da I har sluppet det kendte, rammerne, trygheden, og deri også kontrollen. I er i en fase, hvor I føler, at I har mistet det I kendte, men endnu ikke fundet det nye – I har endnu ikke fundet jer selv.
Ofte udløses denne søgen af dybe menneskelige kriser, traumer og sorg, da alt skal rives ned, for at kunne bygges op igen. Og dét opleves som den sværeste del af rejsen – men er også den del af rejsen, som utrolig mange mennesker er i lige nu, som en del af den brydningstid jorden er i nu.
Men det er også her, at lyset langsomt begynder at sive ind. Når det gamle liv krakelerer, det hele krakelerer, da begynder lyset at kunne sive ind. Det opleves i det levede liv som perioder med utrolig glæde, åbenbaringer, ro, balance, hvor I går i ro og tillid.
Men så kommer bølgerne og bryder endnu mere af barriererne ned. Vi bliver endnu engang slynget omkuld. Mister fodfæstet. Mister retning. Griber i frygt og usikkerhed fast i de gamle mønstre. I det kendte. Indtil bølgerne finder ro igen – revnerne bliver større, og endnu mere lys kan slippe ind. Og med lyset også klarhed og balance.
Dét er den proces I lige nu står i, kære sjæle. Nogle er kommet længere end andre. Nogle er endnu ikke begyndt, andre er allerede langt.
Hav tålmodighed med jer selv og andre. I er alle en del af samme hav, blot en dråbe af den samme helhed. Mød derfor hinanden med omsorg, kærlighed og empati, for I er alle en del af samme uendelighed. Og det er så meget større, end I nu forstår - og I er alle på samme rejse”
Kanalisering fra Melchicedek og mine guider om brydningstiden på jorden, hvor vi alle åbner for vores sjæl og begynder at leve et liv i mere autensitet og nærvær og kærlighed. Tiden er inde til at vi mærker os selv og står i vores eget lys, ud fra ren kærlighed til os selv og hinanden.
I kærlighed, taknemmelighed og lys,
Katrine
Comments